Handelsbetingelser (revideret 16-10-2019)
WorkReg bestræber sig på at gøre det så nemt og enkelt at handle med. Vi har ingen fysiske kontrakter, som skal underskrives, inden forudbetalinger eller binding på vores ydelser og services.
På baggrund af ovenstående henviser vi til nedestående handelsbetingelser, som til enhver tid gør sig gældende, når der handles med WorkReg igennem vores hjemmeside, pr. e-mail eller telefon. Betingelserne kan afviges, hvis der foreligger en anden aftale skriftligt, herunder men ikke begrænset til ordrebekræftelse eller e-mail.
Konsulentarbejde
Enhver form for konsulentarbejde vil blive faktureret pr. påbegyndt 15 minutter til en timepris på XXXXX,-
Kørsel
Kørsel faktureres pr. medgået tid + evt. omkostninger til bro og/eller færge.
Serviceaftale
WorkRegs services og ydelser dækker det følgende:
- Vores supportafdeling supporterer pr. e-mail og telefon, som omhandler generel betjening og opsætning af WorkRegs app. Derudover kører WorkReg ud og supporterer på kundens fysiske arbejdsplads.
- Opdateringer og forbedringer i form af standard procedurer, funktioner og evt. fejlrettelser til applikationen. Eftersom WorkRegs software er en online applikation, skal kunderne ikke foretage sig noget. Opdateringer sker automatisk, og vi adviserer dem via e-mail og lignende.
Serviceaftalen dækker ikke:
- Support som ydes af vores programmører og impplmenteringskonsulenter.
- Drifts- og opsætningsopgaver, herunder men ikke begrænset til at importere medarbejdere, arbejdsplaner, nye kategorier, anses som en konsulentopgave og vil blive faktureret.
- Specialtilpasninger som strækker sig ud over standardydelserne. Det kan f.eks. være specifikke funktioner, som skal tilpasse Jeres arbejdsgange for bedre at kunne tidsregistrere, mail adviseringer m.v.
- I fremtiden; integration med eksterne systemer, herunder ERP og lønsystemer.
Data
Alle vores kunder har deres data hosted igennem WorkReg, der er ejet af MWAzone. Det betyder, at WorkRegs servere ligger hos MWAzone, som samarbejder med Microsoft Azure i forbindelse med hosting platform. Data ligger derfor i Microsoft SQL(??) databaser og som kunde, har man derfor adgang til denne data i henhold til kundens login(s) og rettigheder.
Der laves en fuld backup af alle databaser dagligt, som gemmes på henholdsvis på servere på en fysisk lokation og derudover gemmes denne backup online i skyen hos vores samarbejdspartner. Vi gemmer de seneste 14 dage, 8 ugebackups (lørdage), 6 måneders backups og 1 års backup.
Ansvarsfraskrivelsesklausul
Såfremt WorkReg ikke opfylder kundens krav i henhold til sine forpligtelser, er kunden dermed berettiget til erstatning for direkte tab med følgende begræsninger:
WorkRegs erstatningsansvar begrænses til direkte skader/ tab, og er – upåagtet bevægegrunden, årsagen og kravets karakter – begrænset til det største af følgende to beløb: Kr. 50.000 eller det beløb, som er faktueret for selve ydelsen, der er forårsagede den eventuelle skade/tab eller er grunden til eller har direkte forbindelse med erstatningskravet.
WorkReg kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig over for kundens tabte fortjeneste, tabte besparelser, krav fra tredjepart eller andre indirekte tab og/eller følgeskader, som er i relation til WorkReg – uanset om WorkReg var blevet informeret om muligheden for sådanne krav.
Opsigelse
Kunden kan til enhver tid opsige samarbejdet med 1 måneds varsel. Kunden skal derved meddele WorkReg, at denne ønsker at opsige Kontrakten. Det kan ske pr. e-mail, telefon eller ved fysisk fremmøde på Bredgade 55, 8340 Malling. Ved ophør af samarbejde vil ydelserne til kunden stoppe 1 måned fra datoen, som kunden har opsagt.
WorkReg er berettiget til at opsige aftalen og Kontrakten og lukke adgangen til systemet, hvis kunden har et udestående vedrørende WorkRegs serviceres, der overstiger 2 måneders forfalden. I det tilfælde vil WorkReg rykke for betaling 3 gange. Tredje gang bliver kunden gjort opmærksom på, at dennes adgang til appen vil blive lukket ned, såfremt beløbet ikke er betalt inden for 14 dage uden yderligere varsel.
Betalingsbetingelser
I henhold til vores standard betalingsbetingelser skal betaling ske senest 8 dage netto fra fakturadato.
Prisregulering
Priserne på brug af WorkReg kan én gang årligt pr. 1. januar reguleres med følge af Danmarks Statistik oplyste nettoprisindex for varer og tjenesteydelser. Her tages der udgangspunkt i nettoprisindexet pr. 5. oktober 2015. Indexet var pr. 1/10 2015 100,2.
Fakturering
Alle fakturaer, kreditnotaer, ordrebekræftelser, kontoudtog, rykkere vil blive fremsendt pr. e-mail i PDF format til den e-mail adresse, som I oplyser til os.